Geologi - Mesozoikum på Bornholm

I samarbejde med Vendsyssel Stenklub. Geolog Peter Gravesen, GEUS. 

Bornholm er velkendt for sit smukke landskab og klipperne på den nordlige del 
af øen. Langs kysterne på Syd- og Østbornholm findes imidlertid kystklinter 
med en række forskellige aflejringer fra Mesozoikum (Jorden middelalder). 
Disse lag fremstår både smukke og interessante og er særdeles videnskabeligt 
vigtige. 
Vi gennemgår de mesozoiske aflejringer: Jordarter, strukturer, dannelse, 
dyre- og planteliv. Disse emner sættes i relation til tilsvarende lag fra 
områder omkring Bornholm. Der vil blive mulighed for at se både jordprøver og 
fossiler fra Bornholm.

Lørdag den 29/10 kl. 10.00-16.00.

Spektakulære molerfossiler 

I samarbejde med Vendsyssel Stenklub. Museumsleder Henrik Madsen, Molermuseet Mors. 

Da moleret blev dannet i den geologiske periode Eocæn for mellem 55,5 og 54 
mio. år siden, var Danmark dækket af et ca. 200 meter dybt hav, som også 
strakte sig ind over Holland, Belgien, Nordtyskland og den nordvestlige del 
af Polen. Moler består af rester af kiselalger der blomstrede op i 
vandmasserne, som på det tidspunkt havde tempereret klima. Efter algernes død 
sank skallerne til bunds. Molerlagene er i alt ca. 60 meter tykke og findes 
hovedsageligt i den vestlige del af Limfjorden. I dag ser man moleret i en 
række klinter på den nordlige del af Mors og Fur, men det findes også i Thy 
syd for Thisted, i den nordlige del af Salling og ved Ertebølle i Himmerland 
og kan desuden ses i flere råstofgrave i området. 
Ud over selve moleret er der mange andre ting, der er med til at gøre dette 
jordlag til noget helt unikt. Inden for et forholdsvis begrænset geografisk 
område på ca. 20 × 40 km er der f.eks. også mulighed for at se spor efter 
vulkanisme, aflejringshistorie, fossiler, mineraldannelser, istidsgletsjernes 
arbejde og forskellige kystformer. Det er denne kombination af mange 
geologiske historier, stor tilgængelighed og muligheden for selv at se og 
søge efter fossiler, der gør, at molerklinterne kandiderer til at blive 
optaget på UNESCO`s Verdensarvsliste. 
Inde i leret ligger der i alt mere end 200 askelag hvoraf en del har fået 
numre af geologerne. Den vulkanske aske stammer fra dengang, hvor den 
amerikanske og den europæiske kontinentalplade gled fra hinanden, således at 
Nordatlanten blev dannet og den midtatlantiske ryg opstod. Disse 
pladebevægelser gav anledning til voldsomme vulkanudbrud, som kan spores til 
såvel Færøerne og Grønland som Danmark. Den dag i dag er vulkanerne langs den 
midtatlantiske ryk aktive, bl.a. under Island. 
Foredraget vil fortælle om nogle af de spektakulære molerfossiler som 
skildpadder, kæmpefisk og græshopper. 

Onsdag den 2/11 kl. 19.00-21.00

Om nye danekræ fra Faxe og Stevns

I samarbejde med Vendsyssel Stenklub.Museumsinspektør, ph.d. Jesper Milàn, Geomuseum Faxe, Østsjællands Museum. 

Om nye Danekræ fra Faxe og Stevns og en 63 millioner år gammel coprolit der 
endte i en CT-Skanner. 
Gennem de sidste par år er der fundet mange nye og spændende fossiler i Faxe 
og Stevns, hvoraf mange er blevet erklæret for Danekræ. Et mystisk fossil fra 
skrivekridtet er blevet fortolket som en fossil vandmand, og det første 
fossile stykke skildpaddeskjold fra Faxe Kalkbrud, viste sig at gemme på en 
særdeles dramatisk historie, da der er ikke mindre end tre forskellige slags 
bidmærker i skjoldet. Derudover er der to steder langs Stevns kyster fundet 
rester af en ammonit der har været over 70 cm i diameter og derved er den 
største man endnu har fundet i Danmark. 
Og coproliten ja; den stammer fra Faxe Kalkbrud og blev underkastet en 
CT-skanning for at afsløre diæten hos det dyr der i sin tid lavede den.

Mandag den 21/11 kl. 19.00-21.00

Herudover er der mange andre foredrag og kurser som kan have interesse for foreningens medlemmer. Se nærmere på http://www.fuaalborg.dk